Pædagogik

KRAP er et forholdsvis nyt, integreret pædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Hensigten med KRAP er, at få værktøjer, der sikrer, at vi i praksis kan arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn, som respekterer den enkelte unges egen konstruktion af verden.Ved hjælp af konkrete værktøjer og metoder kan vi bibringe de unge, vi til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet.

Når vi taler om unge udfordret af særlige behov vil KRAP vil nemlig fjerne fokus fra ”det, der er galt” og i stedet sætte fokus på det, som igangsætter eller befordrer udvikling – altså hvilke kompetencer skal læres og hvilke færdigheder og forståelser skal udvikles.

KRAP er – sagt på en anden måde – et kludetæppe bestående af forskellige elementer. De vigtigste elementer er det kognitive, det ressourcefokuserede, det anerkendende, forståelsen og metoderne i færdighedstræning, samt idéerne om mestring og mestringsstrategier.

I hvert delelement er der indlejret en hel række værktøjer, metoder og forståelser, som brugeren af KRAP derfor får i sin værktøjskasse.

Det er vigtigt at forstå, at et ressourcesyn ikke forhindrer os i at se på unges grundvilkår som de er – altså ikke at benægte, at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. Det er faktisk ikke særlig anerkendende at lukke øjnene for et menneskes behov.

KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefocuserede menneske- og behandlingssyn. Desuden, er der hentet inspiration i en lang række andre metoder og teorier.

KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer, som erfaringsmæssigt “virker”.

Betydningen af det kognitive

Enhver situation, vi befinder os i, sætter gang i vore kognitioner (tanker). De kognitioner, der sættes i gang, kaldes de automatiske tanker. En automatisk tanke opstår af sig selv, automatisk, i en given situation, uden at nærmere eftertanke er nødvendig.

Den automatiske tænkning giver os en umiddelbar oplevelse af den pågældende situation, og vi opfatter den som udtryk for virkeligheden. Den automatiske tanke giver – som alle tanker – en ledsagende følelse, og den danner grundlag for en efterfølgende handling.

Hvordan gør vi i praksis? – Den gode praktiker

Det er altid i praksis, det vil vise sig, om en idé, en forståelse eller en metode har værdi. Med KRAP forsøger vi at skabe en forening af teorier og erfaringer, som kan bruges som pædagogisk platform for en pædagogisk praksis.

Den reflekterende praktiker udmærker sig ved, at hun/han reflekterer (overvejer, tænker) over sine oplevelser i praksis, herunder over sine egne konkrete handlinger og tiltag. Hun/han stiller sig ikke blot tilfreds med, at det nok skal gå, eller sådan gør jeg, for det plejer jeg at gøre i sådanne situationer, men udviser nysgerrighed over for opgaverne og deres løsning.

I KRAP betegnes handlinger ikke, som kunne kaldes problematiske, som problemadfærd. Vi vælger i stedet, langt hellere at tænke om det som udtryk for færdigheder, den unge endnu ikke har lært.

Når vi som praktikere møder de unge, som har behov for at få udviklet nye kompetencer, er det helt afgørende, at vi formår at møde den unge lige præcis dér, hvor han/hun tankemæssigt er og afgørende, at kunne forstå den unges tanker og strategier. Alt for ofte kommer vi professionelle til at tolke og dermed fabrikere vores egen forståelse af handlinger og udspil.

Det er vigtigt for os, at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro, vi selv ved bedre.

Det er endvidere vigtigt at fremhæve, at ethvert forløb skal være funderet på et solidt fundament af anerkendelse og validering. Anerkendelse og validering er fundamentet for at skabe udvikling og forandring.

Validering af den unge indebærer i KRAP`sk forståelse, at man tager den unges perspektiv, søger at forstå og anerkende den måde, verden ser ud på fra personens perspektiv, og dermed også søger at forstå og anerkende den eller de mestringsstrategier, som den unge har taget i anvendelse. Sagt på en anden måde, så forsøger vi at fornemme, hvordan det har været at være den pågældende unge, med de livsomstændigheder han/hun har med sig, og derefter at tydeliggøre, at dette giver mening for os.

KRAP og forandring

Når man gerne vil skabe ændringer i den unges liv, er det en vigtig forudsætning, at møde den unge anerkendende og med respekt for at den måde den enkelte tænker om sig selv og for de handlestrategier, den unge har anvendt. Når de unge handler på en given måde er det i overensstemmelse med deres tænkning om sig selv og deres situation og giver umiddelbar mening for dem. Andre kan så godt synes, at det var mere hensigtsmæssigt at handle anderledes, men for at skabe forandring kræves ændring i både tanker og handling.

KRAPs forandringsmodel kan tilbyde en tilgang til forandringsprocesser, som er bygget op omkring analyse af de tanker, der skal ændres og de færdigheder der skal læres og udvikles. At forandre betyder at forstå sine tanker og strategier og så tilegne sig nogle nye færdigheder/handlinger, som grundlag, for forandringen.

Ofte har de unge fundet en strategi – et tankemønster som forklarer, hvorfor forandringer ikke er nødvendige. De har med andre ord skabt nogle tilladende tanker som giver dem lov til at lave de handlinger som egentlig er uhensigtsmæssige for dem. Forandringer er derfor betinget af nye alternative tanker og nye handlemønster bygget på nye færdigheder som den unge lærer.

Forandringsprocessen:

  • Anerkendelse af den unge og forståelse for hans/hendes mestringsstrategier.
  • Give viden om og lyst til at skabe forandringer.
  • Vise forståelse for de hidtil anvendte strategier (mestringsstrategier).
  • Identifikation af tilladende tanker for uhensigtsmæssige handlinger.
  • Udvikling af nye alternative tanker.
  • Viden som basis for at kunne udvikle nye handlemønstre.
  • Udvikling af nye handlemønstre.
  • Erfaringer med de nye handlinger.
  • Automatisering af de nye handlinger.

”Mestring og mestringsstrategier”

En mestringsstrategi er det den unge gør, når noget er svært eller skaber negative tanker. Mestring er altså et positivt begreb – nemlig dét, man gør for at prøve at hjælpe sig selv. F.eks. hjælpe sig selv med at holde ud, eller med at bære smertefulde følelser.

Grundlæggende antagelser bag KRAP

Med KRAP er der søgt at skabe en forening af teorier og erfaringer, som kan bruges som platform for en pædagogisk praksis.

Vi arbejder ud fra en række antagelser i KRAP, som er forsøgt kogt ned herunder:

– Ethvert ungt menneske har ressourcer.

– Det giver mening at tage udgangspunkt i ”det, der lykkes”.

– Det vi i fællesskab sætter fokus på, kan lykkes.

– Det er vigtigt at værdsætte forskelligheder i vores menneskelige relationskompetencer.

– Personalets udspil (relationen) har stor betydning for kvaliteten af den fremtidige udvikling.

– Den måde vi tænker på, italesætter vi – og vi handler derefter.