SKILDPADDEN

Skildpadden er forandrings- og omstillingsparat. Den kan skifte forbrænding alt efter omgivelsernes temperatur. Den lever længe og er således sejlivet. Den kan efter sigende blive op til 250-300 år. Den er ikke aggressiv, men nærmest ”KRAP’SK”. Den iagttager nysgerrigt omgivelserne i ly af skjoldet, og den afventer, at der igen er roligt, og så fortsætter den, hvor den slap. Den er ikke hurtig, men ”ting tager tid”, og den når målet. I fablen, hvor der fortælles om kapløbet mellem haren og skildpadden, ender det med, at skildpadden vinder, og moralen er, ”at den, der holder lav profil og arbejder hårdt, kommer længst”. I Danmark er den mest solgte chokolade ”Toms Skildpadder”, og de fleste er enige om, at chokoladeskildpadden er kendt for det lækre fyld – karamelsovsen. Det er for os på Døgndiamanten netop et udtryk for, at vi skal minde hinanden om, at der er noget ”godt indeni” alle.

Se forstander Mikael Skak Pedersen fortælle om “Skildpadden”.