Faglig tilgang

Anerkendende menneskesyn

Vi arbejder grundlæggende ud fra et anerkendende menneskesyn. Vi tænker anerkendelse ud fra en pædagogisk filosofisk betragtning med referenceramme i Axel Honneth’s tre sfærer – udvikling, vækst og selvrealisering.

Det betyder, at vi er optaget af at møde mennesker som ligeværdige mennesker, som har deres helt egne og særlige forudsætninger for at føle, som de gør og for at have synspunkter og motiver til at handle. Anerkendelse handler om at kunne lytte og rumme andres identitet – at de føler sig set, hørt og forstået.

Livshistorier og narrativ tilgang

”At fortælle om sig selv er som at opdigte en historie om,
hvem og hvad vi er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør
som vi gør.” (Bruner 2004;77)

Mennesker udvikler historier (narrativer) om sig selv, og det man har oplevet for at sætte disse ting sammen i en sammenhængende fortælling, der giver mening. Når vi gør dette, er det for at tildele det, vi oplever, mening.

• Vi tilstræber at forstå de børn/unge og voksne ud fra deres egne oplevelser og forståelser af sig selv.
• Vi møder børn/unge og voksne åbent og nysgerrigt med en interesse for hele deres livssituation.
• Vi ser børn/unge og voksne som eksperter i eget liv.
• Vi tror på relationen som en virkningsfuld mekanisme, der kan skabe forandring.

”Omsorg, tryghed, anerkendelse og nysgerrighed er grundfundamenter for forandring og udvikling” (citat)

Pædagogisk tilgang

Vi er optaget af at videreudvikle vores pædagogiske faglighed, og vi har kontinuerligt fokus på de sociale fællesskaber, som vi indgår i og er en del af. Vi er vigtige og tydelige fagpersoner, som arbejder med den komplekse opgave, det er at rumme mange og forskellige børn/unge og voksne og samtidig indgå i tætte, relevante samspil. Med fokus på både relationen og progression reflekterer vi over egen praksis samt begrunder og dokumenterer vores metodevalg.

Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling ud fra blandt andet KRAP – kurser/supervision, LA2 metode, inddragelsesmetoder, recoveryteori m.m.

Vores metode tilgang er med udgangspunkt i det enkelte menneskes støttebehov med fokus på nærmeste udviklingszone. Vi arbejder altid ud fra barnets/den unges perspektiv. Vi inddrager og giver medindflydelse i en aktiv hverdag med vægt på værdier, trivsel, ressourcer og udviklingspotentiale.

Praksisnær pædagogisk hverdag

Vi vægter at børn/unge og voksne har en tryg og harmonisk dagligdag, der styrker den enkeltes udvikling, læring og sociale samspil.

• At de oplever sig værdsat.
• At de kan indgå i sociale sammenhænge.
• At de kan tillære færdigheder og kompetencer, som de har brug for i deres liv.
• At har en oplevelse af, at der er nogle, der holder af dem, respekterer og anerkender dem.
• At alle skal behandles med respekt, ligesom de skal mærke tryghed og omsorg.
• At Døgndiamanten bærer præg af tydelige voksne, hjemlighed og varme.

At vi vægter fællesskab ved, at vi spiser sammen, leger og har forskellige interessebetonede aktiviteter, at vi tager på opdagelse og rejser sammen samt at vi har faste traditioner igennem året.

KRAP

Døgndiamantens pædagogiske tilgang er en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis (KRAP).

Ethvert forløb på Døgndiamanten bygger på anerkendelse og validering, som er fundamentet for at skabe udvikling og forandring. Vi fjerner fokus fra ”dét, der er galt” og i stedet sætter fokus på ressourcer og hvilke kompetencer, der giver øget trivsel og dermed et bedre udviklingspotentiale for barnet/den unge.

Vores metoder tager altid udgangspunkt i det enkelte barn/ung eller voksen. Vi har som fagpersonale til opgave at have viden eller tilegne os viden om de metoder som kan understøtte det enkelte barn/ung eller voksen i meningsgivende trivsel og udvikling.

KRAP er et integreret pædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Hensigten med KRAP er, at få værktøjer, der sikrer, at vi i praksis kan arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn, som respekterer den enkelte unges egen konstruktion af verden. Ved hjælp af konkrete værktøjer og metoder kan vi understøtte til større personlig indsigt og sociale kompetencer med formålet at udvikle selvværd og forbedret trivsel såvel personligt, socialt og samfundsmæssigt.

KRAP-metoden fjerner fokus fra ”det, der er galt” og i stedet sætte fokus på det, som igangsætter og understøtter udvikling – dvs. hvilke kompetencer skal tillæres og hvilke færdigheder og forståelser skal udvikles.

KRAP er – sagt på en anden måde – et kludetæppe bestående af forskellige elementer. De vigtigste elementer er det kognitive, det ressourcefokuserede, det anerkendende, forståelsen og metoderne i færdighedstræning samt idéerne om mestring og mestringsstrategier.

Metoder

Ugentlige samtaler

Vi anvender ugesamtaler, hvor vi har fokus på inddragelse og forståelse af et samarbejde. Vi samarbejder om trivsel, døgn/ugerytme samt mål/delmål i forhold til fokus-/handleplan.

Fællesmøder

En ugentlig hverdag afholdes fællesmøder. Her lytter og taler vi sammen om det, som vi er optagede af blandt husets børn/unge eller voksne. Det kan være alt lige fra ønsker til køkkenet, planlægning af ture ud af huset til spørgsmål om stort og småt. Fællesmøder kan også handle om vidensdeling om forskellige emner. For eksempel selvtillid, rusmidler, om krop og helbred, at være en god kammerat, drømme og håb, fremtidsønsker eller andet. På disse møder kan der øves i at lytte, være en del af et socialt fællesskab, fortælle historier og sparre med hinanden og personalet.

Resultater og dokumentation

På Døgndiamanten anvender vi ICS statusrapportering på børn-/unge området og Fælles Faglige Begreber (VUM) på voksenområdet.

Vi har fokus på faglig sammenhæng og kvalitet mellem sagsbehandling og det praksisnære pædagogiske arbejde. Vores dokumentation er baseret på et helhedsperspektiv, hvor det enkelte barn/unge eller voksen er centrum for inddragelse og medindflydelse på dokumentation.

” Intet om barnet/den unge eller voksne uden barnet/den unge eller voksne” (citat LNJ)

Med det fælles faglige fundament i ICS og Fælles Faglig Begreber, understøttes såvel myndighedssagsbehandler som personalet i systematisk at se barnets/den unges eller voksnes behov i et ensartet fagligt perspektiv og dermed øges gennemsigtighed, kvalitet og et fælles sprog i samarbejdet med barnet/den unge eller voksne.

Vi arbejder med faste dokumentationsskemaer som for eksempel. døgnrytme, uge- og aktivitetsskema, fokusplan (aktuelle mål/delmål), trivsels- og tryghedsskemaer og statusrapportskemaer jf. ovenstående.

Vi anvender KRAP dokumentationsskemaer ud fra 3 søjlekriterier:
• Søjle 1 – Videns fase – Registrering og afdækning.
• Søjle 2 – Refleksionsfase – Analyse og overblik.
• Søjle 3 – Indsatsfase – Ændring og udvikling.