VORES HISTORIE

Døgninstitutionen blev startet i 1993 og havde til formål at gribe hurtigt ind og afhjælpe udfordringer for sårbare og udsatte unge i landets kommuner.

I 2011 fik Institutionen støtte til et 3-årigt projektforløb, der havde fokus på professionalisme og arbejdsglæde. Projektet blev i 2014 afsluttet med en succesfuld rapportudgivelse med fokus på kvalitets– og kompetenceudvikling. På baggrund af projektrapporten samt det faktum, at institutionen over en årrække havde udviklet sig fra et matrikelløst tilbud til bestå af flere faste boliger, så var tiden kommet til, at institutionen i 2016 skiftede navn til Døgndiamanten. Dette for at indikere, at der var sket såvel organisatoriske, godkendelsesmæssige samt faglige kvalitets- og kompetencemæssige forandringer tillige med, at institutionen var med til at påbegynde en ny fortælling som moderne institution for udsatte og sårbare børn, unge og voksne.

I Døgndiamanten har vi nogle vigtige narrativer og værdier, som er grundlæggende for vores måde at samarbejde og interagere med andre. Vi betragter mennesker som værdifulde diamanter. Vi fødes alle som uslebne diamanter. En diamants slibning/forarbejdning er afhængig af, hvem der forestår forarbejdningen samt under hvilke vilkår, at det sker. I vores diamantsamarbejde omkring børn, unge og voksne har vi fokus på følgende 5 C’er som udgør bedømmelsen af en diamants værdi:

Diamanten bedømmes ud fra de 5 C’er: Carat, Colour, Cut, Clarity og Certification.
• Carat (Karakter): Vægten af diamanten – hvad er udviklingspotentialet hos den enkelte.
• Colour (Farve): Farven på diamanten – hudfarve og etnisk oprindelse respekterer vi kulturelt, men det påvirker ikke vores nuancerede og inkluderende menneskesyn.
• Cut (Tilpasning): Slibning af den enkelte diamant – alle skal behandles individuelt. I den sammenhæng associerer vi til vores pædagogiske værktøj.
• Clarity (Gennemsigtighed): Gennemsigtighed – er afgørende for at ærlighed og en høj grad af inddragelse kendetegner udvikling og trivsel under ophold hos os.
• Certification (Certifikat): Vores tilsynsrapport indikerer, at vi lever op til vores mål om de forudgående 4 C’er – læs mere herom under “Tilsynsrapport”.

I vores pædagogiske praksis tages der udgangspunkt i praksisnære metoderedskaber, primært KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Praksis), men metodevalg er altid med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Vores børn, unge og voksne opfatter vi som enestående, dyrebare og værdifulde ædelstene, der skal behandles med excellence og ordentlighed samt med hjerte og omsorg. Vi tror, at med den rette pædagogik og tilgang, så kan alle ”slibes” og dermed få de mange mulige facetter frem. Som det vides af de fleste, så foregår slibning af diamanter kun af andre diamanter, der har den samme værdifulde egenskab og hårdhed (medarbejdere/unge). Dermed erkender vi, at der er tale om en dynamisk gensidig slibning, der bestandigt er i gang på kryds og tværs, når de mange ”små” diamanter slibes af de andre ”små” og ”store” diamanter. Sammen får vi alle flere facetter frem. Vi sliber og polerer hinanden og bliver alle mere værdifulde og særegne undervejs i denne proces.

Vi har desuden vores narrativer om skildpadden og pingvinerne, som vi holder meget af.

Skildpadden: Den er en reptil, der er forandringsparat og lever længe. Den er ikke ag­gressiv og ej heller su­per hurtig, men den når sine mål med en rolig tilgang til livet. Endelig ved vi, at Toms skildpadder er den mest købte og værdsatte chokolade i DK, der blandt andet er kendetegnet ved at have noget ”godt” in­deni. Det er en indikator for vo­res menneskesyn og tilgang til vores borgere, medar­bejdere, samarbejdspart­nere m.fl. Vi har alle noget godt indeni. Alle nye og ofte også gamle mindes om og får løbende historien om skildpad­den – ligeså borgerne og pårørende, og der deles ofte Toms chokoladeskildpadder ud ved an­sættel­ser, stormøder, festlige lejligheder m.m.

Pingvinen: Den er en fugl, der primært lever et tilpasset liv på Sydpolen (Antarktis), og som er kendetegnet ved at leve i et barsk klima, hvor sammenhold er af­gørende for artens overlevelse, hvor de hele tiden er i tæt kontakt med hinan­den i flokken i det barske klima, og hvor de skifter plads i vinden for at holde var­men. Den sparsomme føde er ensbetydende med, at den skal kunne ud­skyde sine basale behov igennem længere tid. For eksempel taber den ru­gende pingvin ofte op til en tredjedel af sin vægt ved at vente på dens mage kommer retur fra havet, hvor den så selv kan drage af sted for at få føde og overleve samti­dig med, at der er farer i havet i forhold til andre angribende dyr. Denne anekdote omsættes i narrativer om nødvendigheden af, at vi i dagligda­gen ikke føler os alene og minder hinanden om, at vi kun sammen kan lyk­kedes, og at vi skal se dem, der viser tegn på ”kulde” i form af sygdom og mistrivsel som nogle, der skal varmes og ydes en ekstra omsorg for.