VORES HISTORIE

Den Matrikelløse Døgninstitution blev til i begyndelsen af 90’erne og havde til formål at gribe hurtigt ind og afhjælpe udfordringer for unge i landets kommuner. Arbejdet har fra begyndelsen været kendetegnet ved en udpræget parathed ift. at man døgnet rundt fleksibelt og effektivt kunne tage hånd om de unge, der havde det svært. Historien har udviklet sig over de sidste ca. 20 år og institutionen er ikke længere matrikelløs, men består af flere permanente afdelinger lige fra akutpladser og enkeltmandsprojekter til institutioner for børn og unge under 18 år til institutioner for voksne. Medarbejdere er blevet ansat som ”projektmedarbejdere” under den såkaldte ”sømandsmodel”, en overenskomst der er blevet til i samarbejde med SL. I praksis betyder det at de fleste medarbejdere arbejder i ca. 12 døgn om måneden, ofte 3 døgn af gangen. Altså er projektmedarbejderen reelt på institutionen forholdsvis flere timer end normalt, til gengæld for dette, gives en højere løn end området normalt giver. Formålet med denne noget atypiske ordning var at man tænkte, at det ville give en større kontinuitet og færre voksenskift og dermed også en bedre udvikling undervejs for den unge.

For 3 år siden fik Den Matrikelløse Døgninstitution støtte til et 3 årigt forløb der skulle have fokus på professionalisme og arbejdsglæde, da der var bekymring for det modsatte. Projektet er afsluttet med en større rapport og konklusionen var klar. Mange projektmedarbejdere viste sig at have svært ved at holde ”kadencen” og intensionen viste sig ikke at holde stik længere. Den Matrikelløse Døgninstitution er altså er på vej ind i en forholdsvis omfattende omstillingsproces, der i virkeligheden er en følge af, at institutionen over en årrække allerede har ændret sig meget fra et matrikelløst tilbud til nu flere enheder, men uden at en række forhold er fulgt med, såsom ansættelsesvilkår, arbejdsgange, navn med mere. Der er derfor behov for, dels at få bragt vilkår, organisering mm i overensstemmelse med den institution det er i dag, dels få bragt institutionen i overensstemmelse med det nye socialtilsyns kvalitetsmodel og dels at få skabt en kultur for en fremadrettet udvikling med fokus på løbende kvalitetssikring – og udvikling. Hele denne historie og alt dette forarbejde mener vi berettiger et navneskifte – et gennemtænkt og nyt navn, der indeholder en ny fortælling, muligheder for udvikling, muligheder for en ny branding – og vel at mærke uden at miste det DNA og den intention der har en lang historie og mange succeser bag sig. Da ”Sømandsmodellen” er opsagt i 3. kvartal 2015 og vil have virkning fra 1. kvartal 2016 og da der er sket en lang række ændringer gennem årene og der som ovenfor nævnt også er en række faste matrikler (huse), fandt vi, at tiden var til navneforandring. Det har vi derfor arbejdet på og kommet frem til navnet ”Døgndiamanten”. Vi vil gerne i lyset af ovenstående historie for Den Matrikelløse Døgninstitution påbegynde en ny fortælling og her mener vi, at Døgndiamanten indeholder en række elementer:

Diamantens (de unges) tilblivelse foregår dybt under jorden, faktisk 150-200 km under jordens overflade og i ikke mindre end 45 tusind atmosfæres tryk. Når disse sjældne og meget værdifulde ædelstene endelig når jordens overflade (bliver visiteret hos os), ofte efter en meget farefuld færd (opvækst), – forekommer de uslebne og matte og syner ikke af meget. Diamanten er den mest værdifulde ædelsten og stammer fra det græske ord ”adamas”, som betyder uovervindelig og uindtagelig og diamanten bliver ofte benævnt som ”retfærdighedens vogter”. Ædelstene skal forarbejdes meget minutiøst og med stor indsigt, ellers kan de briste og springe. Disse værdifulde ædelstene kan desværre også få det værste, men heldigvis også det bedste frem i de mennesker der bearbejder dem, det er vi meget opmærksomme på og følger derfor løbende op med intens supervision og efteruddannelse!! Diamanten bedømmes ud fra de 4 C’er: Carat, Colour, Cut & Clarity Carat – vægten af diamanten – hvad er udviklingspotentialet hos den enkelte! Colour – farven på diamanten – i vores tilfælde tænker vi ikke i hudfarve eller etnisk oprindelse – vores menneskesyn er inkluderende. Cut – slibning som den enkelte diamant bære – alle skal behandles individuelt Clarity – gennemsigtighed – der er afgørende at ærlighed, og gennemsigtighed kendetegner udviklingen og behandlingen Hver af disse kategorier kan igen inddeles i underkategorier – oprindeligt helt op til 16 tusinde kategorier. Diamanten er det hårdeste stof på jorden og kan derfor skære i næsten alt. De er kemisk uangribelige. Diamanten er kendetegnet ved at være supertransparent (slipper hele lysspektret ind) og kan samtidig håndtere de højeste frekvenser uden forvrængning af lyd. I den medicinske verden gør man brug af superskalpeller (fremstillet af diamanter) der kan skære en pengeseddel i 4000 skiver – i tykkelsen, vel at mærke!!! Endelig kan det siges at diamanten er den første af de 4 mest klassiske ædelstene. Herefter kommer Rubin, Smaragd og endelig Safir. Vi forestiller os at de enkelte afdelinger benævnes disse og andre ædelstene og har hver deres historie, som de enkelte teams innovativt og kreativt arbejder med og får ejerskab til. Vi ved f.eks. at navnet ”Rubinen” allerede er foreslået i en af vore afdelinger – Rubinen har foruden sin karakteristiske røde farve også historien som ”den sten der lyser op i mørket” – den røde farve siges at helbrede sygdomme i hjerte og blodet, det siges at den bringer sin bærer fysisk skønhed, at den beskytter med ondt og mod fysisk vold. I denne historie (fortælling) går det for vidt at komme ned i alle detaljerne og i de enkelte kategorier, men som ovenstående fortælling viser, er der ufattelig mange små fortællinger gemt i disse sagnomspundne ædelstenes fortælling – der er rig mulighed for i navneprocessen at få en pædagogisk proces der er dynamisk og der vil skabes undervejs i en innovativ og kreativ proces både i medarbejdergruppen og blandt de unge. Til sidst vil vi blot nævne og kort berøre selve begrebet ”cut” som i denne sammenhæng henviser til – slibningen. I den sammenhæng associerer vi til vores pædagogiske værktøj. Vi benytter først og fremmest os selv, og alle medarbejdere har været igennem forudgående ”slibning”, der berettiger deres arbejde på Døgndiamanten. Selve vores navn og dermed alle vores steder, skal dermed opfattes og tænkes som vores alles ”sliberi”, – vi er alle en del af processen. Vi vil alle gerne have flere facetter og en værdiforøgelse, en værdiforøgelse som mennesker. Vi vil, for at opnå det ønskede formål, gøre brug af alle tænkelige redskaber. Der tænkes bl.a. på rammer og struktur, en miljøterapeutisk indsats i bred forstand m.m.

Vi vil dog gerne benytte anledningen til at nævne det værktøj vi alle på en særlig måde allerede benytter, nemlig KRAP. (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkende, Pædagogik) Ud af denne fortælling er det tydeligt, at vi kan komme langt omkring, men netop med historien om diamantens tilblivelse berører vi også vores menneskesyn og tilgang til de unge. De unge opfatter vi som enestående, dyrebare og værdifulde ædelstene der skal behandles med excellence og ordentlighed, med hjerte og omsorg. Vi tror vi med den rette pædagogik og tilgang alle kan ”slibes” og dermed få de mange mulige facetter frem. Som det vides af de fleste, foregår slibning af diamanter kun af andre diamanter der har den samme værdifulde egenskab og hårdhed (medarbejdere/unge). Dermed erkender vi der er tale om en dynamisk gensidig slibning der bestandigt er i gang på kryds og tværs, når de mange ”små” diamanter slibes af de andre ”små” og ”store” diamanter. Sammen får vi alle flere facetter frem, vi sliber og polerer hinanden og bliver alle mere værdifulde og særegne undervejs i denne proces.