VORES HISTORIE

Den Matrikelløse Døgninstitution blev til i begyndelsen af 90’erne og havde til formål at gribe hurtigt ind og afhjælpe udfordringer for unge i landets kommuner. Arbejdet har fra begyndelsen været kendetegnet ved en udpræget parathed ift. at man døgnet rundt fleksibelt og effektivt kunne tage hånd om de unge, der havde det svært. Historien har udviklet sig over de sidste ca. 20 år og institutionen er ikke længere matrikelløs, men består af flere permanente afdelinger lige fra akutpladser og enkeltmandsprojekter til institutioner for børn og unge under 18 år til institutioner for voksne. Medarbejdere er blevet ansat som ”projektmedarbejdere” under den såkaldte ”sømandsmodel”, en overenskomst der er blevet til i samarbejde med SL. I praksis betyder det at de fleste medarbejdere arbejder i ca. 12 døgn om måneden, ofte 3 døgn af gangen. Altså er projektmedarbejderen reelt på institutionen forholdsvis flere timer end normalt, til gengæld for dette, gives en højere løn end området normalt giver. Formålet med denne noget atypiske ordning var at man tænkte, at det ville give en større kontinuitet og færre voksenskift og dermed også en bedre udvikling undervejs for den unge.

For 3 år siden fik Den Matrikelløse Døgninstitution støtte til et 3 årigt forløb der skulle have fokus på professionalisme og arbejdsglæde, da der var bekymring for det modsatte. Projektet er afsluttet med en større rapport og konklusionen var klar. Mange projektmedarbejdere viste sig at have svært ved at holde ”kadencen” og intensionen viste sig ikke at holde stik længere. Den Matrikelløse Døgninstitution er altså er på vej ind i en forholdsvis omfattende omstillingsproces, der i virkeligheden er en følge af, at institutionen over en årrække allerede har ændret sig meget fra et matrikelløst tilbud til nu flere enheder, men uden at en række forhold er fulgt med, såsom ansættelsesvilkår, arbejdsgange, navn med mere. Der er derfor behov for, dels at få bragt vilkår, organisering mm i overensstemmelse med den institution det er i dag, dels få bragt institutionen i overensstemmelse med det nye socialtilsyns kvalitetsmodel og dels at få skabt en kultur for en fremadrettet udvikling med fokus på løbende kvalitetssikring – og udvikling. Hele denne historie og alt dette forarbejde mener vi berettiger et navneskifte – et gennemtænkt og nyt navn, der indeholder en ny fortælling, muligheder for udvikling, muligheder for en ny branding – og vel at mærke uden at miste det DNA og den intention der har en lang historie og mange succeser bag sig. Da ”Sømandsmodellen” er opsagt i 3. kvartal 2015 og vil have virkning fra 1. kvartal 2016 og da der er sket en lang række ændringer gennem årene og der som ovenfor nævnt også er en række faste matrikler (huse), fandt vi, at tiden var til navneforandring. Det har vi derfor arbejdet på og kommet frem til navnet ”Døgndiamanten”. Vi vil gerne i lyset af ovenstående historie for Den Matrikelløse Døgninstitution påbegynde en ny fortælling og her mener vi, at Døgndiamanten indeholder en række elementer:

Diamantens (de unges) tilblivelse foregår dybt under jorden, faktisk 150-200 km under jordens overflade og i ikke mindre end 45 tusind atmosfæres tryk. Når disse sjældne og meget værdifulde ædelstene endelig når jordens overflade (bliver visiteret hos os), ofte efter en meget farefuld færd (opvækst), forekommer de uslebne og matte og syner ikke af meget. Diamanten er den mest værdifulde ædelsten og stammer fra det græske ord ”adamas”, som betyder uovervindelig og uindtagelig og diamanten bliver ofte benævnt som ”retfærdighedens vogter”. Ædelstene skal forarbejdes meget minutiøst og med stor indsigt, ellers kan de briste og springe. Disse værdifulde ædelstene kan desværre også få det værste, men heldigvis også det bedste frem i de mennesker, der bearbejder dem. Det er vi meget opmærksomme på og følger derfor løbende op med intens supervision og efteruddannelse.

Diamanten bedømmes ud fra de 5 C’er: Carat, Colour, Cut, Clarity og Certification.

  • Carat: Vægten af diamanten – hvad er udviklingspotentialet hos den enkelte.
  • Colour: Farven på diamanten – i vores tilfælde tænker vi ikke i hudfarve eller etnisk oprindelse. Vores menneskesyn er inkluderende.
  • Cut: Slibning af den enkelte diamant – alle skal behandles individuelt. I den sammenhæng associerer vi til vores pædagogiske værktøj. Der tænkes bl.a. på rammer og struktur, en miljøterapeutisk indsats i bred forstand m.m.
  • Clarity: Gennemsigtighed – der er afgørende at ærlighed og gennemsigtighed kendetegner udviklingen og behandlingen.
  • Certification: Vores tilsynsrapport indikerer, at vi lever op til vores mål om de forudgående 4 C’er, læs mere herom under “Tilsynsrapport”.

Vi vil dog gerne benytte anledningen til at nævne det værktøj, som vi alle på en særlig måde allerede benytter, nemlig KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkende, Pædagogik). Ud af denne fortælling er det tydeligt, at vi kan komme langt omkring, men netop med historien om diamantens tilblivelse berører vi også vores menneskesyn og tilgang til de unge. De unge opfatter vi som enestående, dyrebare og værdifulde ædelstene der skal behandles med excellence og ordentlighed, med hjerte og omsorg. Vi tror at med den rette pædagogik og tilgang alle kan ”slibes” og dermed få de mange mulige facetter frem. Som det vides af de fleste, foregår slibning af diamanter kun af andre diamanter, der har den samme værdifulde egenskab og hårdhed (medarbejdere/unge). Dermed erkender vi, at der er tale om en dynamisk gensidig slibning, der bestandigt er i gang på kryds og tværs, når de mange ”små” diamanter slibes af de andre ”små” og ”store” diamanter. Sammen får vi alle flere facetter frem. Vi sliber og polerer hinanden og bliver alle mere værdifulde og særegne undervejs i denne proces.