Sådan arbejder vi

Vi arbejder grundlæggende ud fra et anerkendende menneskesyn. 

Det betyder, at vi er optaget af at møde mennesker som ligeværdige mennesker, som har deres helt egne og særlige forudsætninger for at føle, som de gør og for at have synspunkter og motiver til at handle. Anerkendelse handler om at kunne lytte og rumme andres identitet – at de føler sig set, hørt og forstået.

”At fortælle om sig selv er som at opdigte en historie om, hvem og hvad vi er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør som vi gør.” (Bruner 2004;77)

Mennesker udvikler historier (narrativer) om sig selv, og det man har oplevet for at sætte disse ting sammen i en sammenhængende fortælling, der giver mening. Når vi gør dette, er det for at tildele det, vi oplever, mening.

• Vi tilstræber at forstå de børn/unge og voksne ud fra deres egne oplevelser og forståelser af sig selv.
• Vi møder børn/unge og voksne åbent og nysgerrigt med en interesse for hele deres livssituation.
• Vi ser børn/unge og voksne som eksperter i eget liv.
• Vi tror på relationen som en virkningsfuld mekanisme, der kan skabe forandring.

”Omsorg, tryghed, anerkendelse og nysgerrighed er grundfundamenter for forandring og udvikling” (citat)

Vi er optaget af at videreudvikle vores pædagogiske faglighed, og vi har kontinuerligt fokus på de sociale fællesskaber, som vi indgår i og er en del af. Vi er vigtige og tydelige fagpersoner, som arbejder med den komplekse opgave, det er at rumme mange og forskellige børn/unge og voksne og samtidig indgå i tætte, relevante samspil. Med fokus på både relationen og progression reflekterer vi over egen praksis samt begrunder og dokumenterer vores metodevalg.

Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling ud fra blandt andet KRAP, kurser/supervision, inddragelsesmetoder, recoveryteori m.m.

Vores metode tilgang er med udgangspunkt i det enkelte menneskes støttebehov med fokus på nærmeste udviklingszone. Vi arbejder altid ud fra barnets/den unges perspektiv. Vi inddrager og giver medindflydelse i en aktiv hverdag med vægt på værdier, trivsel, ressourcer og udviklingspotentiale.

Vi vægter at børn/unge og voksne har en tryg og harmonisk dagligdag, der styrker den enkeltes udvikling, læring og sociale samspil.

• At de oplever sig værdsat.
• At de kan indgå i sociale sammenhænge.
• At de kan tillære færdigheder og kompetencer, som de har brug for i deres liv.
• At har en oplevelse af, at der er nogle, der holder af dem, respekterer og anerkender dem.
• At alle skal behandles med respekt, ligesom de skal mærke tryghed og omsorg.
• At Døgndiamanten bærer præg af tydelige voksne, hjemlighed og varme.

At vi vægter fællesskab ved, at vi spiser sammen, leger og har forskellige interessebetonede aktiviteter, at vi tager på opdagelse og rejser sammen samt at vi har faste traditioner igennem året.

Døgndiamantens pædagogiske tilgang er en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis (KRAP).

Ethvert forløb på Døgndiamanten bygger på anerkendelse og validering, som er fundamentet for at skabe udvikling og forandring. Vi fjerner fokus fra ”dét, der er galt” og i stedet sætter fokus på ressourcer og hvilke kompetencer, der giver øget trivsel og dermed et bedre udviklingspotentiale for barnet/den unge.

Vores metoder tager altid udgangspunkt i det enkelte barn/ung eller voksen. Vi har som fagpersonale til opgave at have viden eller tilegne os viden om de metoder som kan understøtte det enkelte barn/ung eller voksen i meningsgivende trivsel og udvikling.

KRAP er et integreret pædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Hensigten med KRAP er, at få værktøjer, der sikrer, at vi i praksis kan arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn, som respekterer den enkelte unges egen konstruktion af verden. Ved hjælp af konkrete værktøjer og metoder kan vi understøtte til større personlig indsigt og sociale kompetencer med formålet at udvikle selvværd og forbedret trivsel såvel personligt, socialt og samfundsmæssigt.

KRAP-metoden fjerner fokus fra ”det, der er galt” og i stedet sætte fokus på det, som igangsætter og understøtter udvikling – dvs. hvilke kompetencer skal tillæres og hvilke færdigheder og forståelser skal udvikles.

KRAP er – sagt på en anden måde – et kludetæppe bestående af forskellige elementer. De vigtigste elementer er det kognitive, det ressourcefokuserede, det anerkendende, forståelsen og metoderne i færdighedstræning samt idéerne om mestring og mestringsstrategier.

Ugentlige samtaler

Vi anvender ugesamtaler, hvor vi har fokus på inddragelse og forståelse af et samarbejde. Vi samarbejder om trivsel, døgn/ugerytme samt mål/delmål i forhold til fokus-/handleplan.

Fællesmøder

En ugentlig hverdag afholdes fællesmøder. Her lytter og taler vi sammen om det, som vi er optagede af blandt husets børn/unge eller voksne. Det kan være alt lige fra ønsker til køkkenet, planlægning af ture ud af huset til spørgsmål om stort og småt. Fællesmøder kan også handle om vidensdeling om forskellige emner. For eksempel selvtillid, rusmidler, om krop og helbred, at være en god kammerat, drømme og håb, fremtidsønsker eller andet. På disse møder kan der øves i at lytte, være en del af et socialt fællesskab, fortælle historier og sparre med hinanden og personalet.

På Døgndiamanten anvender vi ICS statusrapportering på børn-/unge området og Fælles Faglige Begreber (VUM) på voksenområdet.

Vi har fokus på faglig sammenhæng og kvalitet mellem sagsbehandling og det praksisnære pædagogiske arbejde. Vores dokumentation er baseret på et helhedsperspektiv, hvor det enkelte barn/unge eller voksen er centrum for inddragelse og medindflydelse på dokumentation.

”Intet om barnet/den unge eller voksne uden barnet/den unge eller voksne” (citat LNJ)

Med det fælles faglige fundament i ICS og Fælles Faglig Begreber, understøttes såvel myndighedssagsbehandler som personalet i systematisk at se barnets/den unges eller voksnes behov i et ensartet fagligt perspektiv og dermed øges gennemsigtighed, kvalitet og et fælles sprog i samarbejdet med barnet/den unge eller voksne.

Vi arbejder med faste dokumentationsskemaer som for eksempel. døgnrytme, uge- og aktivitetsskema, fokusplan (aktuelle mål/delmål), trivsels- og tryghedsskemaer og statusrapportskemaer jf. ovenstående.

Vi anvender KRAP dokumentationsskemaer ud fra 3 søjlekriterier:

• Søjle 1 – Videns fase – Registrering og afdækning.
• Søjle 2 – Refleksionsfase – Analyse og overblik.
• Søjle 3 – Indsatsfase – Ændring og udvikling.

I Døgndiamanten er der tre medarbejdere, der er uddannet til at give NADA.

NADA-metode er en nonverbal metode med fokus på stabilisering af selvkontrol og fysisk ro i kroppen. NADA skal derfor ikke kun betragtes som øreakupunktur i almindelig forstand, men som supplement til andre former for støtte/behandling for eksempel psykoterapi, medicinsk behandling, støttesamtaler og mindfulness.

NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stresshåndtering (herunder blandt andet vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser, men dette er kun en mindre del af NADA-metoden, hvorfor metoden er et supplement til den medicinske behandling på dette felt.

NADA er tænkt som supplerende metode og som regel af længere varighed, men kan også anvendes til lindring her og nu ved for eksempel akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer.

I Døgndiamanten er der fire medarbejdere, der er uddannet til at give specialpædagogisk massage.

Specialpædagogisk massage består af forskellige massageteknikker.

Massagen er med til at øge koncentrationen, give en bedre fornemmelse af kroppen samt give ro og afspænding, hvilket er en stor hjælp, hvis hjernen modtager for mange eller for få impulser.

Fordele ved specialpædagogisk massage:

• Opleve sig set og bekræftet.
• Øger kropskendskabet og selvfølelsen.
• Mulighed for afslapning og øget opmærksomhed.
• Bliver mere rolig.
• Øger koncentration.
• Opleve sig mere sikker på sig selv.
• Minimere aggressivitet og øge tolerance.
• Minimere ubehag og eventuelt smerter.
• Opnå større tryghed og nærhed.
• Minimere følelser af isolation og utryghed.
• Øger kontakt og kommunikation.
• Styrker motorik.

Psykologisk og psykiatrisk observation og udredning ved ekstern samarbejdspartner psykiater Jonathan Hannibal.

Efterværn § 76.
Bostøtte § 85.
Personlige støtteordninger.